Referat af møde i FSIO 6/6-2025

Deltagere: Birthe Riddersholm (FSNR), Peter Bayer (FSNR), Helene Regnell (SAGD) og Per Ole Front (SAGT og referent). Mødet blev holdt hos Birthe.

1. Sammenlægning af SAGT og SAGD

Processen kører som planlagt. Vi forventer bred tilslutning. Begge sammenslutninger holder møde den 15. juni, hvor der træffes beslutning om a. Nye ens vedtægter og b. Sammenlægning.

Når beslutningerne er på plads indkaldes til det første møde i SiDT den 24. august. Her skal der vælges bestyrelse. Efter den 24. august går arbejdet i gang med alle de praktiske detaljer: Bank, webmail, website etc.

2. Møde med Odsherred forsyning

Forsyningen havde desværre aflyst dagens møde. Vi foreslår at mødet med Odsherred Forsyning holdes den 29. august eller den 26. september. Emnerne er bla. den fortsatte kloakering, klimatilpasning og evaluering af affaldsordning. Birthe skriver til dem.

3. Fokusområder for FSIO

Det blev drøftet hvilke emner FSIO bør have fokus på i den kommende tid. Der var enighed om følgende 3 emner:

  • A. Infrastruktur i Odsherred set fra en landligger vinkel. Dvs. veje, trafik, private fælles veje og affaldsordninger. Der er flere potentielle arbejdsgrupper: Lov om Private Fælles veje er en hurdle, som der skal kigges på. Vejvedligehold – tekniske løsninger og lovgivning om fartbegrænsende tiltag etc. Trafikudfordringer i kommunen, herunder fart, tung trafik, renovationsbiler.
  • B. Klimatilpasning og kloakering. Dvs. alle de vandudfordringer der er og kommer og hvordan vi kan påvirke kommunens indsats samt hjælpe vores medlemmer med at håndtere disse. Der er allerede nogen arbejdsgrupper (Specielt i FSNR) på grøftenetværk.
    SAGT har fået en arbejdsgruppe etableret.
  • C. Planlægning i Odsherred. Dvs. hvordan vi sikrer, at Odsherred forbliver et dejligt sted for landliggere. Kommune og strategiplaner holder vi øje med og giver input til. Nationale indsatser og deres betydning på regionalt og kommunalt plan, fx. Den Grønne Trepart.
    Deltagelse i diverse råd og arbejdsgrupper for at synliggøre vores holdninger og lytte til andres. Understøtte udviklingen af kulturliv og handelsmuligheder i byerne, så de fortsat kan tiltrække besøgende og handlende.

Hver af disse emner kræver en plan, der tager hensyn til emnets karakter. Her og nu er der behov for, at vi kigger på kommunens strategiplan fra 2024 og den kommendekommuneplan, som den nye kommunalbestyrelse skal arbejde efter fra 1. januar 2026. Vi har behov for at komme foran bolden. Birthe tog på sig at finde og dele disse.

Vi blev enige om at holde et FSIO strategimøde den 26. oktober 2026 i Pakhuset – Birthe bestiller lokale.

4. FSIOs hjemmeside

Der var enighed om at beslutning om den fremtidige administration af hjemmesiden må afvente sammenlægningen af SAGD og SAGT.

5. Næste møde

Afholdes i forbindelse med møde med Odsherred Forsyning. Hovedemnet vil være forberedelse af strategiseminaret.