Kom med dine forslag til mere natur i Odsherred

Kære Grundejerforeningsformænd,

Sommerhusejere i Odsherred har et medlem i Odsherred Kommunes råd for biodiversitet – Helene Rignett. Hun har bedt de 3 sammenslutninger om at rundsende materiale om “Biodiversitet i Odsherred” og i den forbindelse skrevet nedenstående:

Kære venner,

Vi har sammen med kommunen udarbejdet vedlagte pressemeddelelse, som vi gerne vil have ud til så mange som muligt. Formålet er at invitere borgere og sommerhusejere til at bidrage til projektet med ideer, observationer og kommentarer.

I kan hjælpe mig ved at:

1. Dele pressemeddelelsen med de grundejerforeningsformænd, som I har på jeres mailingliste. Gerne med en opfordring til at dele Borgernets opslag på deres Facebook-sider (der er link i pressemeddelelsen).

2. Dele nyheden på jeres hjemmesider.

3. Oplyse mig om de Facebook-grupper, som I synes den kan være relevant for. Så skal jeg nok lave opslag, hvis jeg kan.

I næste uge behandler Miljø- og Teknikudvalget en indstilling om, at Odsherred Kommune skal deltage i Miljøministeriets konkurrence om, at blive Danmarks vildeste kommune. Der er i indstillingen lagt op til, at sommerhusegrunde skal være et særligt fokusområde, fordi Odsherred er Danmarks største sommerhuskommune. Vi forventer at indstillingen bliver godkendt. Arbejdsgruppens pressemeddelelse skal læses i det lys og som en opvarmning til at deltage i den konkurrence.

Mere information følger, når jeg ved mere.

Bedste hilsner
Helene

Med venlig hilsen
Kirsten Laage-Petersen
på vegne af SAGT