I Odsherred har vi tre sammenslutninger af sommerhus grundejerforeninger. De blev alle oprettet før kommunesammenlægningen i 2007 og fulgte den kommunale opdeling der var dengang.
De seneste par år har der heldigvis været et øget samarbejde mellem sammenslutningerne i FSIO og det har nu ført til, at to af de tre sammenslutninger (SAGD og SAGT) vil foreslå medlemmerne en sammenlægning.
- I vedlagte fælles nyhedsbrev forklarer vi baggrunden for forslaget.
- I det andet bilag kan I se processen for sammenlægningen,
- Vi har forhørt os hos en advokat med ekspertise i foreningsret for at være helt sikre på, at vi gør det rigtigt.
Alt dette indebærer, at bestyrelsen tænker at stille forslag til ændringer af vedtægt, ved kommende repræsentantskabsmøde 15/6, med det formål at tilpasse de to foreningers vedtægter for efterfølgende sammenlægning.
Der vil snarest blive udsendt indkaldelse med dagsorden og detaljer, men sæt endelig kryds i kalenderen allerede nu.
Hvis I har spørgsmål til emnet, eller andet, er I velkommen til at skrive eller ringe til Per Ole på 30358274.