Rapport om trafikrelaterede problemer forelagt Odsherreds kommunes klima- og miljøudvalg den 11/3-2025

FSIO har i 2024 nedsat et udvalg med henblik på at opsamle de trafikrelaterede problemer de forskellige grundejerforeninger oplever forbundet med bla. for høje hastigheder i Odsherred, både i de enkelte grundejerforeninger og de omkringliggende veje.

Udvalget består af Jens Green (SAGD), Michael Ingelhardt (FSNR), Ole Kristensen (FSNR) og Per Ole Front (SAGT).

Udvalget har holdt et antal møder og har gennemført en spørgeskemaanalyse af grundejerforeningernes oplevelser. De knap 50 tilbagemeldinger fra forskellige grundejerforeninger som udvalget fik tegner et godt bredt billede af de udfordringer, der optager de forskellige foreninger.

Det første resultat af udvalgets arbejde er vedhæftede rapport, som blev forelagt og drøftet med kommunens klima- og miljøudvalg den 11. marts 2025 i udvalgets træffetid.

Trafikudvalget håber naturligvis at samarbejdet med kommunen om trafik o.l. kan udvikles fremover.