Vedligeholdelse af private vandløb, grøfter og dræn

Hvad er vandløb?

Vandløb i vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer,
damme og andre lignende indvande.

Ifølge vandløbsloven skal et vandløb både kunne aflede vand og have en god miljømæssig kvalitet med varieret plante- og dyreliv.

Større og målsatte vandløb er desuden naturbeskyttede, hvilket betyder at også
naturbeskyttelseslovens bestemmelser gælder for dem.

Hvem vedligeholder private vandløb?

Bredejerne. Det betyder, at hver enkelt bredejer er ansvarlig for at vedligeholde alle private vandløb på egen ejendom – det vil sige både at udføre og at betale for vedligeholdelsesarbejdet.

Rørlagte vandløb

Udskiftning af enkelte rør og udskiftning af længere strækninger med nye rør i samme
beliggenhed og koter og med samme diameter betragtes som reparation og er dermed en del af vedligeholdelsen.

Inden udskiftning af rørledninger til anden beliggenhed og/eller anden diameter skal projektet
godkendes af kommunen.

Læs mere på kommunens hjemmeside.